Julen er jo hjerternes tid, så hvorfor ikke glæde alle i din familie med lækre og velsmagende jule-hjerter?
Udover, at vores Jule-hjerter smager rigtig dejligt, så er de også sjove at lave, og så er de jo utroligt dekorative både på juletræet og på slikfadet.
Her får du en rigtig god og nem opskrift på Jule-honninghjerter.
God fornøjelse!
Det skal du bruge:
250 gram margarine
450 gram honning
525 gram mel
2 æg
2 tsk. natron
1 tsk. nelliker (stødt)
2. tsk. kanel
2. tsk. kardemomme
2. spsk. koldt vand
Lidt revet appelsinskal (økologisk)
Til pynt:
100 gram overtrækschokolade
Eller til Glasur:
200 gram flormelis
1-2 spsk. kakao
3 spsk. kogende vand
Sådan gør du:
Honning og margarine smeltes i en gryde. Når det er helt smeltet, afkøles det, til det er lunkent. Herefter blander du æg, mel og alle krydderierne i, og rører det godt rundt.
Herefter rører du natronen sammen med vandet. Når det er opløst, hælder du vandet over i dejen og rører rundt igen.
Når dejen er fast, hælder du den ud på bordet og ælter den.
Lad dejen hvile i 1-2 timer ved stuetemperatur.
Rul dejen ud i ca. 3-4 cm tykkelse og stik honninghjerterne ud med en form.
Hjerterne bages i ovnen ved 180 grader i ca. 10 min.
Når hjerterne er færdigbagte, pensles de med smeltet chokolade eller pyntes med glasur. Pynt også gerne med et fint glansbillede af julemanden oven på de færdige hjerter.
Velbekomme